Som nytilflyttet dansker i Norge er der ganske mange ting, jeg må lære mig om norsk kultur og etikette, ikke mindst under højtiderne. I Danmark tager vi de ekstra fridage, der hvert år tilkommer os i forbindelse med Jesu død, ret køligt. Det betyder egentlig bare, at vi højst sandsynlig får gået årets første runde med græsslåmaskinen eller kan ligge ekstra længe på sofaen hen over weekenden. Vi placerer måske et par gule papkyllinger i vindueskarmen eller høster lidt påskeliljer til en 5’er nede i Fakta, men i Norge mener man alvor! Det er næsten, så man skulle tro, at påsken er årets vigtigste højtid: Byerne ligger øde hen, fordi alle drager mod fjeldet til familiens afsidesliggende hytte. Her vrider man hvert eneste sekund ud af de sidste dage med ordentligt skiføre og hygger sig ved pejsen, mens man varmer op til selve Påskeaften. (Et begreb jeg bare har hørt om og ikke aner hvad indebærer, men jeg forstår på omtalen, at det er noget vigtigt.) Måske har man også, mens man skiftevis kører sveler, Solo og påskemarsipan i hovedet, en ledig stund til at sluge en påskekrim.
Jeg skal denne påske tage næste steg mod at Becoming a Norwegian: Jeg skal på fjellet, nogen har truet med at lære mig at stå på ski, jeg skal helt klart spise sveler (uden brunost!) og, når jeg falder og brækker både arme og ben på de der ski, har jeg tænkt mig at læse mit livs første krimi: ”Nattmennesket” af Bernhard Borge.
Jeg har aldrig i mit liv læst en krimi. Helt siden jeg var barn, har jeg været yderst følsom over for spænding. Jeg fik konsekvent feber juleaftensdag i ren eufori, jeg fik mareridt af at se The Julekalender (som mange nordmænd fejlagtig tror er en norsk opfindelse. Jeg er ked af at sige det, men originalen er faktisk dansk – ligesom Olsen Banden, for øvrigt!), og fik jeg fortalt gyserhistorier kunne ikke ti vilde heste drive mig ud efter mørkets frembrud.
Så begyndte jeg at studere litteraturvidenskab og fik en lidt mere voksen og sofistikeret, om end fordomsfuld, undskyldning for ikke at læse krimier: Det er ikke rigtig litteratur. Men i og med, at jeg aldrig har læst en krimi, kan jeg heller ikke forklare, hvad det så er. Jeg har dog forstået, at det er en genre som er en vigtig ingrediens for en vellykket påske på hytta. Selv de som ellers ikke læser krimier, og som måske er passagerer i den samme snævre båd som mig, sænker paraderne og tillader sig selv den form for underholdning i helligdagene: Det er ligesom lidt mere legalt at læse lavpraktisk litteratur, fordi det er påske, og fordi man er på hytte.
Så, fordi jeg gerne vil være lidt mere norsk, og fordi jeg gerne vil forsøge at forstå og imødekomme de kulturelle forskelligheder, skal jeg også læse påskekrim. Men hvor skal man begynde? Selvom jeg nødig vil indrømme det, er jeg nok fortsat en lille smule letskræmt på trods af, at jeg gerne vil anse mig selv som et rigtigt voksent menneske. Det skal derfor ikke være for uhyggeligt, slet ikke når jeg skal sidde i en hytte med utrolig mange ukendte lyde og rigtig langt til nogen som kan komme mig til undsætning i tilfælde af… Ja, jeg ved snart ikke, hvad. (Det virker sådan lige i overkanten selvdestruktivt, egentlig, det der med at sidde og læse krimier – om mord, overfaldsmænd, blod og mysterier – når man sidder der ude midt i skoven i en træhytte, gør det ikke?)
For nogle måneder siden fik jeg forærende tre af André Bjerkes kriminalromaner skrevet under pseudonymet Bernhard Borge. Det var egentlig, fordi jeg havde snakket med vedkommende om psykologiske aspekter i litteraturen, psykoanalyse, Freud osv., at hun foreslog mig at læse disse, og altså ikke med intentionen om at skremme vettet av meg.
”Nattmennesket” lader til at være det perfekte opsæt for en norsk krimi: En flok venner drager til en afsidesliggende hytte for at nyde sommeren. Alle har noget med hinanden på kryds og tværs: Nogle er forelskede – lykkeligt eller ulykkeligt, nogle er jaloux, lider af mindreværd og misundelse, mens andre er lidt for store i både hoved og mund. Der er selvsagt lagt op til intriger – måske endda så alvorlige, at de er værd at begå mord for? Selvom der er kyndige politifolk tilstede, ser psykoanalytikeren Kai Bugge det alligevel som en belejlig opgave, med sin indsigt i menneskets knudrede sind, at bidrage i jagten på den kyniske knivmorder.
Hvis man, ligesom mig, har en del fordomme knyttet til kriminalgenren (og sagtens ville kunne holde sig en hel påske, hvis det betød, at man dermed undgik at skulle på utedo i mørke, hvis det viser sig, at bogen er for uhyggelig), ser jeg for mig, at Borges/Bjerkes forholdsvis rationelle og vittige mordmysterium er et godt sted at begynde.
Opp mot og i løpet av påskeferien introduserer vi i Litterært Kollektiv mulig påskelesning under vår vignett “Fra bokhylla til”!
Kanskje får du noe tips til hva som kan være med i påskesekken?
Fra bokhylla til Åshild: “Den hemmelige historien”
Fra bokhylla til Einar: En festkaramell av en krim
Fra bokhylla til Andrine: Å lese eller ikke lese krim?
Fra bokhylla til Hanna: “Alt er mitt”
Fra bokhylla til Siri: Krimmens Hemingway
Fra bokhylla til Andrea: “Tretten makabre fortellinger”
Fra bokhylla til Pernille: “Nattmenneske”
Fra bokhylla til Guro: Påskekrim for følelsene